Vi hører det hele tiden:
“Du skal bare mærke dig selv.”
“Mærk efter, hvad du har brug for.”
“Lyt til din krop.”
Men hvad betyder det egentlig – at mærke sig selv?
Og hvordan gør man det, hvis man er vokset op med at lukke af, gøre det rigtige, og tilpasse sig andres behov før sine egne?
For mange af os er det ikke en selvfølge at være i kontakt med os selv.
Tværtimod.
Vi har måske lært at overhøre kroppen, undertrykke behov og ignorere de små signaler, fordi det var det, der skulle til for at fungere. For at passe ind. For at være “nem”.
At mærke sig selv kan derfor føles som at stå i et mørkt rum og blive bedt om at finde en kontakt, man aldrig har lært at bruge.
Og det kan vække både forvirring og frustration.
Mærke hvad, helt præcist?
At mærke sig selv handler ikke om at have svar på alt.
Det handler ikke om at være i zen 24/7.
Og det handler slet ikke om at være perfekt afbalanceret hele tiden.
Det handler om:
At tjekke indad i stedet for kun at kigge udad.
At lægge mærke til, hvordan noget føles – ikke kun, hvad der virker “fornuftigt”.
At registrere, når noget trækker dig ned, føles tungt eller skaber uro.
Og omvendt: Når noget føles rart, let, levende.
Det er små fornemmelser. En spænding i maven. En lethed i brystet. En trang til at sige nej. En lyst til at være alene. En tåre, der presser sig på – uden at du helt ved hvorfor.
At mærke sig selv er at tage sine indre signaler alvorligt – også selvom man ikke altid forstår dem med det samme.
Hvis du er vant til at spørge:
Hvad forventer andre af mig?
Hvad bør jeg gøre?
Hvad er det rigtige valg?
…så er det helt naturligt, at det føles svært eller uvant at mærke dig selv. Fordi du har trænet noget andet. Længe. Måske hele livet.
Men du kan øve dig.
Det er en muskel – ikke en medfødt evne kun nogle mennesker har.
Start i det små. Du behøver ikke mærke store livsvalg fra dag ét.
Prøv i stedet at spørge dig selv:
Hvordan har jeg det lige nu? (uden at skulle ændre det)
Hvad har min krop brug for i dag?
Hvornår på dagen følte jeg mig lettet? Eller tung?
Det kan også være hjælpsomt at skrive, bevæge kroppen langsomt, eller bare lægge hånden på hjertet og trække vejret. Det er måder at komme hjem til dig selv på. At slå larmen fra – bare et øjeblik.
At mærke sig selv handler ikke om at analysere. Det handler om at opleve.
Og nogle gange vil det ikke give mening. Du vil mærke uro uden at vide hvorfor. Eller mærke glæde over noget, andre synes er ligegyldigt. Det gør ikke din oplevelse forkert.
Tværtimod: Det betyder, du er i kontakt.
At du er vågen.
At du er i gang med at leve indefra og ud – ikke omvendt.
Verden har brug for flere mennesker, der tør leve i kontakt med sig selv.
Ikke for at være selvoptagede – men for at være ærlige, nærværende og levende.
Så næste gang du føler dig afkoblet eller overvældet, så spørg ikke:
“Hvad skal jeg gøre nu?”
Spørg i stedet:
“Hvordan har jeg det – lige nu?”
Og lyt. Ikke med hovedet. Men med kroppen.
Det er der, kontakten begynder.