Vi ved det godt:
At grænser er vigtige.
At det er sundt at sige nej.
At vi ikke kan være alt for alle.
Og alligevel…
Hvorfor føles det nogle gange egoistisk at passe på sig selv?
Hvorfor sniger den dér lille skyldfølelse sig ind, når vi siger:
“Jeg kan ikke i dag.”
“Det har jeg ikke lyst til.”
“Det føles ikke rigtigt for mig.”
Mange af os er vokset op med en stærk indre stemme, der siger, at vi skal være gode. Og at det at være god betyder at være hjælpsom, fleksibel, til rådighed – nogen, andre kan regne med.
Så når vi pludselig begynder at trække en streg i sandet og mærke vores egne behov, kan det vække uro. Det kan føles som om, vi svigter. Eller er besværlige. Eller skuffer nogen.
Men her er noget vigtigt:
En grænse er ikke en afvisning – det er en ærlig relation.
At sætte en grænse er ikke at skubbe andre væk. Det er at vise:
Her er jeg. Her starter og slutter mit ansvar. Det her kan jeg være med til – det her kan jeg ikke.
Det er faktisk den mest respektfulde måde at være i relationer på. Når du sætter en ærlig grænse, giver du andre lov til at gøre det samme. Du slipper dem fri fra at skulle gætte, læse mellem linjerne eller mærke din udmattelse før du selv gør det.
Grænser kan føles egoistiske, hvis du ikke er vant til at sætte dem. Hvis du er vokset op i et miljø, hvor kærlighed var betinget af, at du ikke fyldte for meget eller ikke var til besvær. Så kan det føles som en kæmpe overtrædelse at tage plads, sige fra – eller vælge dig selv til.
Men det er ikke egoisme.
Det er egenomsorg.
Og der er en verden til forskel.
Vi har et lidt anstrengt forhold til ordet “ego”. Men sandheden er:
Et sundt ego er nødvendigt.
Det er det, der siger:
Jeg har værdi.
Mine behov betyder noget.
Jeg må gerne vælge til og fra.
Et overoppustet ego tromler andre.
Et fraværende ego tromler dig selv.
Det handler ikke om at vælge mellem dig eller andre. Det handler om at finde balancen, hvor der er plads til både-og.
Hvis det føles for stort eller voldsomt at sætte grænser, så begynd i det små:
Svar ikke på beskeder med det samme.
Sig “jeg skal lige mærke efter” i stedet for automatisk “ja”.
Giv dig selv lov til at have brug for alenetid – uden at forklare hvorfor.
Det er okay at det føles uvant. Det betyder bare, at du er ved at lære noget nyt.
Grænser er ikke et fravalg af andre. De er et tilvalg af dig.
Og når du vælger dig selv – ikke som den eneste, men som en del af helheden – så kan du være i dine relationer på en måde, der er mere ægte, mere nærværende, mere bæredygtig.
Du må gerne passe på dig selv.
Også selvom nogen bliver skuffede.
Også selvom det rykker ved gamle mønstre.
Det er ikke egoistisk at have en grænse.
Det er menneskeligt.