Har du prøvet at møde nogen, du virkelig gerne vil være tæt på? Den der følelse af at ville være forbundet og elsket. Så du lytter, tilpasser dig og rækker ud. Du giver meget af dig selv, og måske er det en del af din natur. Det virker, så du giver lidt mere. Og så lidt mere igen.

Pludselig er du ikke helt sikker på, hvor du begynder, og hvor den anden slutter. Du skifter mening for at undgå konflikt og sætter dine egne behov til side for at holde harmonien. Du mærker en grænse, men siger ikke noget, fordi du vil være den gode og bevare den gode stemning. Konflikt føles skræmmende, og tanken om at miste er ubehagelig. Men i forsøget på at holde fast i relationen, mister du kontakten til dig selv.

Det kræver mod at være i en relation uden at miste sig selv. Du skal blive ved med at spørge dig selv: Hvad har jeg brug for? Hvad føles rigtigt for mig? Kan jeg være her uden at glemme mig selv?

Du har ikke ansvar for at sørge for, at andre har det godt hele tiden. Dit ansvar er at blive hjemme i dig selv.

Hvis du har mistet dig selv i en relation, er det ikke for sent at finde tilbage. Skæld dig ikke ud. Begynd at lytte til dig selv igen. Hvad mærker du i kroppen, når du er sammen med den person? Hvornår føler du dig tryg, og hvornår gør du ikke? Er du ærlig, eller er du bare medgørlig?

Det er sårbart at være helhjertet, men det er endnu mere ensomt at føle sig usynlig – også over for sig selv. Du må godt tage plads. Du må godt være elsket for den, du er, ikke kun for det, du giver.