Jeg hjælper dig med at finde hjem i dig selv.

Mit navn er Jenni Mehl Nielsen. Jeg er særligt optaget af pleaseradfærd, grænsesætning og relationelle dynamikker, som føles meget svære. Jeg arbejder oplevelsesnært og relationelt og tilpasser terapien til det menneske, jeg sidder overfor.

Jeg har en særlig interesse for mennesker, der genkender sig selv i pleaser-rollen, og som har bruger rigtig meget energi på at tilpasse sig og være der for andre. Måske har du også prøvet at være meget engageret i andre, og mistet noget af kontakten til dig selv undervejs?

Mit fokus er ikke kun på symptomer, men på de underliggende dynamikker, der har formet dit selvbillede, dine relationer og dine måder at være i verden på. Jeg hjælper dig med at mærke og forstå sig selv bedre, så du kan begynde at vælge dig selv til og skabe de sunde grænser og relationer, du ønsker dig.

I terapien møder jeg dig med varme, respekt og nysgerrighed. Her handler det ikke om hurtige løsninger, men om at skabe et trygt rum, hvor du kan begynde at mærke og forstå dig selv med mere - og langsomt tage skridt, der er i tråd med den, du er.

Jeg tror ikke på, at du skal fikses. Jeg tror på, at du er gode grunde til, at du er blevet, den du er. Sammen arbejder vi med det, der gør ondt - og med det der længes efter mere plads, frihed og autencitet.

Mit faglige fundament

Min professionelle rejse

Min professionelle rejse er formet af en dyb interesse for menneskers indre liv og de mønstre, vi ofte ubevidst kommer til at gentage. Jeg arbejder med dét, der gør ondt, men også med det, der længes efter mere plads, frihed og autencitet. 
I mit arbejde møder jeg ofte mennesker, der har lært at tilpasse sig, tage ansvar for andre og tilsidesætte sig selv for at bevare relationer. Det er udadtil velfungerende mennesker, men indadtil oplever de at være ofte trætte, urolige og fastlåste.

Metodisk er jeg orienteret mod en traumeinformeret og psykodynamisk referencerammen, hvis betyder, at jeg er særligt sammenhængen mellem det indre liv, tilknytnings- og nervesystemet. For mig handler terapi ikke om hurtige løsninger, men om at skabe et trygt rum, hvor du kan begynde at mærke og forstå dig selv med mere – og langsomt tage skridt, der er i tråd med den, du er.

Jeg har erfaring fra psykiatrien og arbejdet med unge og voksne med komplekse problemstillinger, herunder traumer, personlighedsforstyrrelser og psykose. Denne erfaring har givet mig en sollid faglig ballast og en dyb respekt for menneskers overlevelsesstrategier – også dem, der i dag opleves begrænsende. Jeg tror på, at vi kan skabe ægte forandringer gennem forståelse, regulering og nye erfaringer i et trygt rum.

Faglig Baggrund

  • Psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet siden juni 2022
  • (Autoriseret hos Styrelsen for Patientsikkerhed siden januar 2026)
  • Baggrund og erfaring indenfor psykiatri, PPR og NGO-regi.
  • Privatpraktiserende under eget CVR-nummer siden 2025.
  • Metodisk orientering: Traumeinformerede og tilknytningsorienterede terapiretninger, såsom PE, MBT og ISTDP
  • Særlig interesse for pleaseradfærd og grænsesætning.
  • Podcastvært på “Pleaserens SOS”

Kursur & cetificeringer

  • Sleeping Dogs niveau 1, v. Arienne Struik jan. 2025
  • WAIS-kursus v. Heine Lund pedersen, 2024
  • Assesment, 8 dage, sep. 2023
  • Supervision af flerfagligt personale v. Benedicte Schilling, mar. 2023
  • Narrativ repair, v. Rikke Jensen, apr. 2022
  • Introduktion til ISTDP v. Henrik Holm, nov. 2021
  • Certificeret i personlighedstestning, v. e-stimate sep. 2020

Jeg tror på

Skriv en besked

Hvis du stadig læser med, så tak.

Det fortæller mig, at noget her måske rørte ved noget i dig – og det er vigtigt.
Du er så velkommen til at række ud, uanset om du bare er nysgerrig eller mærker et behov, du ikke helt kan sætte ord på endnu.

Jeg vil gerne høre fra dig.